Faste aktiviteter
Fastelavn (Februar)
Hvert år arrangere klubben tønneslagning på trekantsområdet. Derefter holder vi kroning af kattekonger og -dronninger i salen. Den traditoinelle fastelavnsbolle og kakao er også fast inventar.
Nye børn og sfo besøg (Marts/April)
I forsommeren får vi besøg af sfobørnene, der skal starte i maj måned. Det foregår i flere omgange således, at alle nye børn får set og prøvet vores faciliteter herover(gerne et par omgange). Sfoen stiller med pædagoger så overgangen ikke bliver for ukendt og voldsom.
For at byde de nye børn velkommen laver bestyrelsen en velkomstfest, når de er startet i klubben.
Koloni (August)
Hvert år i sommerferien arrangere klubben en uges koloni forskellige distinationer. Det er en god måde for børn og voksne at være sammen på. Vi lejer os ind i et sommerhus eller hytte, og medlemmerne står selv for madlavning.
På kolonien er der nogle dage oplevelsesture i nærområdet, og andre dage er vi bare sammen i hytten.
Vi forsøger at holde prisniveauet nede og kører i vores egen bus (evt. leje af andre busser alt efter deltager antal).
Sommerfest (August)
Efter sommerferien holder vi en fest for alle medlemmer og deres forældre. Der er fællespisning (udendørs hvis vejret tillader det) og forskellige events år til år.
Halloween (Oktober/November)
Hvert år holder vi en uhyggelig event ved Halloween. Klubben omdannes til en kulisse af mørke og gru. I gangene vandre monstre rundt til skræmmende musik og selv maden er uhyggelig.
Julestue (November/December)
Hvert år i december inviterer vi forældre og medlemmer til juleklip og klistre. Der er mulighed for at lave adventsskranse, få gløgg og æbleskiver.
