Fastelavnsboller (vandbakkelser)
Ca 10 stk.
100g smør
2dl vand
100g hvedemel
3 æg
Fyld
250g hindbær, blåbær eller jordbær
2½ dl piskefløde
1 spsk flormelis + lidt til drys
Kom smør og vand i en gryde. Bring det i kog.
Drys melet i, og rør kraftigt med en grydeske, til dejen slipper gryden og er en glat dejklump.
Tag gryden af varmen, og lad den blive lunken.
Tænd ovnen på 200g.
Slå æggene ud i en skål, og pisk dem sammen med en gaffel. Rør æggene i dejen lidt ad gangen. Sæt dejen på en bageplade med bagepapir (brug en sprøjtepose eller to skeer).
Sæt bagepladen nederst i ovnen, og bag ca. 20 min.Ovndøren må ikke åbnes undervejs, for så kan kagerne falde sammen.
Efter bagning stilles kagerne til afkøling.
Pisk flødeskum, og smag til med flormelis.
Skær kagerne over og put flødeskum og bær i dem. Drys dem før severing med flormelis.
