Til nye forældre
Velkommen i Tingstedet
Fritidsklubben er et fritidstilbud for større børn og unge, hvor der ikke er kontrolleret pasning. Det vil sige, at jeres barn kan komme og gå, når han/hun har lyst og behov.
Derfor er det op til forældre og børn at aftale, hvornår og på hvilke dage/tidspunkter fritidsklubben skal benyttes.
Personalet skaber i samarbejde med børnene og de unge rammerne for udfoldelse. Medlemmerne har derfor stor indflydelse på, hvad de vil beskæftige sig med, når de er i klubben.
Dette betyder feks at:
- Medlemmerne selv skal være opmærksomme på, hvornår aktiviteter foregår.
- Medlemmerne skal (i samråd med jer) få tilmeldt sig arrangementer og ture.
- Medlemmerne skal huske at læse opslag.
- Medlemmerne skal selv spørge og stille forslag.
Dette er altsammen med henblik på barnets udvikling fra SFO til klub.
Baggrunden fra Roskilde kommune
Overgang fra SFO til klub
I forsommeren får vi besøg af SFObørnene, der skal starte i maj måned. Det foregår i flere omgange således, at alle nye børn får set og prøvet vores faciliteter herover (gerne et par gange). Sfoen stiller med pædagoger så overgangen ikke bliver for ukendt og voldsom.
Forældre til kommende børn i klubben modtager en velkomstfolder samt en indkaldelse til det første forældremøde i starten af april. Forældremødet afholdes slut april efter at de nye børn har været på besøg i klubben med SFOen.
Forsikring
Medlemmerne af klubben dækkes af forældrenes egen forsikring. Kommer barnet til at ødelægge noget i klubben, eller kommer til skade, er det forældrenes eget forsikringsforhold der er gældende.
Klubben har dog en særlig forsikring omkring cross, der træder istedet under denne aktivitet. Dette forudsætter dog, at forældrene har givet skriftlig tilladelse.
Forældremøde
Afholdes fast hvert år i oktober/november måned. Her er valg til bestyrelse og informationer til jer forældre omkring klubben.
Bar- og materialekort
Bar- og materialekort bruges i klubben så medlemmerne kan købe materialer og handle i baren. Det er derfor en god idé, at I forældre holder lidt øje med hvad der er tilrådighed på kortene, og sørger for at sætte penge ind hvis det er nødvendigt.
Medlemmerne kan ikke overfører penge fra det ene kort til det andet.
Indimellem arrangere vi dog ture eller andet, hvor medlemmerne har mulighed for at betale via. deres materialekort.
